5 overraskende grunde til at du er træt hele tiden! “Hvorfor er jeg så træt hele tiden?”

Stiller du dig selv dette spørgsmål, så er du ikke alene.

Træthed er en af de mest almindelige udfordringer i en travl hverdag, hvor mange mennesker oplever at være konstant trætte og uoplagte.

 

Men hvad skyldes egentlig din træthed?

Selvom søvnkvalitet og fysisk sundhed spiller en vigtig rolle, handler det ofte om langt mere end blot, hvor mange timer du sover.

Din træthed kan være tæt forbundet med følgende: 

  • Hvordan dit nervesystem reagerer på stress
  • Ubalancer i din følelsesmæssige tilstand
  • Hvordan du håndterer hverdagens krav

Træthed eller direkte udmattelse handler om din krops evne til at genopbygge energi og regulere den stress, du oplever i hverdagen. 

Når dit autonome nervesystem og dine kropssystemer ikke arbejder i fysiologisk harmoni, kan det skabe en følelse af at være konstant træt og uoplagt.

Her i dette blogindlæg dykker jeg dybere ned i 5 overraskende grunde til at du er træt hele tiden .

Men det kommer i høj grad også til at handle om, hvordan du så kan bryde dette mønster for at genvinde din energi og din fysiologiske balance. 

 

Træthed hele tiden

Hvorfor er jeg så træt hele tiden?

Når du føler træthed hele tiden, kan det føles rigtig ubehageligt, men der er meget, du selv kan gøre for at få mere energi.

Det er vigtigt, at du kigger på både det fysiologiske, mentale og følelsesmæssige område, der dræner dig for energi.

Når du bruger nogle få, men effektive strategier i din hverdag, kan du opleve en stor forbedring i dit energiniveau.

En af de mest effektive strategier er, at du arbejder med dit autonome nervesystem.

Når du oplever træthed hele tiden, kan det skyldes, at din stressrespons bliver aktiveret for ofte i din krop.

Her kan mine forskningsbaserede meditationer være en gamechanger.

Meditationerne fokuserer på at skabe et bedre samspil mellem din hjerne og hjerte via en tilstand, der kaldes fysiologisk harmoni.

Fysiologisk harmoni er en tilstand, hvor din hjerterytme bliver mere stabil og dine kropssystemer fungerer mere optimalt.

En af de meditationer, du kan prøve, er denne meditation herunder.

Den går ud på at tage lidt dybere og langsomme vejrtrækninger, mens du fokuserer på dit område omkring hjertet.

Dernæst frembringer du en positiv følelse som fx taknemmelighed, kærlighed eller lethed.

Disse trin i meditationen hjælper med at aktivere dit parasympatiske nervesystem, som opbygger restitution og energi.

 

Hvorfor er jeg så træt hele tiden?

Hvad kan du ellers selv gøre, når du er konstant træt og uoplagt? 

Noget der har været en gigantisk øjenåbner for mig, da jeg selv havde problemer med det jeg kalder “træthedsanfald”. 

Det var at begynde at prioritere små pauser i min hverdag.

For nogle mennesker er det meget naturligt at holde pauser udover hele deres dag. 

Men det var det slet ikke for mig. 

Jeg fandt ud af, at jeg aldrig holdte pauser. 

Det blev især slemt, da jeg blev selvstændig.

Der var pludselig ingen, der lige prikkede mig på skulderen og spurgte, om jeg ville med udenfor i 5 minutter.

LÆS OGSÅ: Søvn problemer 

I mit blogindlæg “Søvn problemer” har jeg skrevet om døgnrytmen, som også er meget vigtigt at vide noget om, når du er meget træt.

 

Konstant træt og uoplagt

I starten føltes det ret unaturligt og spild af min tid. 

Men jeg holdte fast i min nye rutine med at holde pauser, fordi jeg på det tidspunkt også havde en meget stresset krop.

Det var en nødvendighed, fordi jeg oplevede træthed hele tiden.

I dag elsker jeg mine pauser imellem mine arbejdsopgaver.

Jeg bruger mine pauser til at:

  • Lytte til en opløftende meditation
  • Trække et kort fra ét af mine kortsæt
  • Høre en lydbog
  • Læse en bog
  • Strikke på en sweater
  • Løbe- eller gå en tur i naturen
  • Drikke en god kop kaffe
  • Se en tv-serie
  • Kigge ud i luften og nyde stilheden

Det hjælper min krop og mit sind med at hvile og oplade energi.

 

Konstant hovedpine og træthed

Når du oplever konstant hovedpine og træthed, kan det være tegn på, at din krop forsøger at fortælle dig noget vigtigt.

Træthed symptomer som fx konstant hovedpine, utilpas i kroppen, falder i søvn hele tiden eller ingen energi i kroppen.

Det kan jo også være advarselslamper, der er begyndt at blinke på grund af andre underliggende årsager såsom stress, søvnproblemer, dårlig kost eller følelsesmæssig ubalance.

Hvis du samtidig oplever andre træthed symptomer som fx koncentrationsbesvær, humørsvingninger eller et lavt energiniveau.

Kan det være særligt vigtigt at kigge på årsagerne bag de træthed symptomer, du har.

På den måde får du et bedre overblik over dine nuværende udfordringer, og hvilke skridt du kan tage for at få det godt igen. 

Træthed hele tiden

TEST DIG SELV: Træthed hele tiden – test 

 

Nedenfor får du en tjekliste over forskellige træthed symptomer:

Du kan printe tjeklisten ud, hvis det er nemmere for dig. 

Her kan du måske selv finde 5 overraskende grunde til at du er træt hele tiden!

Fysiske symptomer på træthed

  • Lavt energiniveau: Følelsen af konstant udmattelse.
  • Muskelsvaghed: Kroppen føles tung eller mangler styrke.
  • Konstant hovedpine: Især spændingshovedpine.
  • Nedsat immunforsvar: Hyppige forkølelser eller infektioner.
  • Nedsat appetit: Mindre lyst til at spise eller trang til usund mad.

træthed hele tiden - fysiske symptomer på træthed

 

Mentale symptomer på træthed

  • Koncentrationsbesvær: Svært ved at fokusere på opgaver.
  • Langsom tankeproces: Følelsen af at hjernen ikke tænker sammenhængende.
  • Hukommelsesproblemer: Svært ved at huske ting fx aftaler eller navne.
  • Lav kreativitet: Vanskeligheder med at finde løsninger eller nye idéer.
  • Mental tåge: En følelse af at være uopmærksom eller fraværende.

hvorfor er jeg træt hele tiden - mentale symptomer på træthed

 

Følelsesmæssige symptomer på træthed

  • Irritation: Kort lunte eller hurtig til at blive vred.
  • Tristhed: En følelse af nedtrykthed uden grund.
  • Apati: Manglende interesse for ting, du normalt kan lide.
  • Humørsvingninger: Uventede og pludselige ændringer i dit humør.
  • Overvældelse: Følelsen af at selv små opgaver er uoverkommelige.

konstant hovedpine og træthed - følelsesmæssige symptomer på træthed

 

Adfærdsmæssige symptomer på træthed

  • Nedsat præstation: Yder mindre end du normalt gør. 
  • Social tilbagetrækning: Undgår kontakt med andre på grund af lav energi.
  • Afhængig af koffein: Overforbrug af kaffe eller energidrikke.
  • Ustabil arbejdsrytme: Veksler meget mellem hyperaktivitet og inaktivitet.
  • Manglende motion: Mindre lyst til at være fysisk aktiv.

hvorfor er jeg så træt hele tiden - adfærdsmæssige symptomer på træthed

 

Søvnrelaterede symptomer på træthed

  • Kan ikke falde i søvn: Tankemylder eller uro inden du skal sove.
  • Afbrudt søvn: Din søvn bliver afbrudt flere gange i løbet af natten.
  • Overfladisk søvn: Følelsen af ikke at sove dybt.
  • Vågner tidligt: Du vågner før vækkealarmen og kan ikke falde i søvn igen.
  • Uoplagt og udmattet: Selv når du har fået 7-9 timers søvn.

hvordan får jeg mere energi - søvnrelaterede symptomer på træthed


Hvorfor er jeg træt hele tiden?

Det kan være en god idé at kigge på, hvordan din krop og dit nervesystem reagerer på stress og følelsesmæssig ubalance.

Når din krop er stresset aktiverer det kamp- eller flugt responsen i det autonome nervesystem, som fører til større niveauer af stresshormoner som fx adrenalin,  kortisol og noradrenalin.

De her hormoner dræner din energi over tid, og gør det svært for din krop at restituere på en hensigtsmæssig måde. 

Et af de områder, hvor de fleste mennesker drænes for rigtig meget energi er det følelsesmæssige område. 

 

Altid træt

Du og jeg oplever mange forskellige slags følelser hver eneste dag, der enten dræner eller fornyer os.

Nogle følelser er tydelige og lette at genkende, mens andre ligger mere skjult i baggrunden og påvirker dig på et ubevidst plan.

Uanset om du er opmærksom på dem eller ej, har dine følelser en direkte indflydelse på din fysiologi.

Drænende følelser som fx frustration, vrede og bekymring, gør det sværere at tænke klart og kommunikere på en god måde.

Omvendt kan fornyende følelser som fx glæde, taknemmelighed og medfølelse genoplade dig.

Når du ønsker at have mere energi, overskud og være mindre træt, handler det om at opbygge og vedligeholde din modstandskraft.

Du skal altså til at håndtere din energi på en bedre måde end du gør i dag. 

Det indebærer, at du bliver mere bevidst om, hvordan dine følelser påvirker dig, og hvordan du så kan styre dem mere effektivt.

 

Hvorfor kan jeg ikke sove selvom jeg er træt?

Det kan føles meget frustrerende og nærmest absurd, at selvom du føler dig fuldstændig udmattet og træt, kan du bare ikke falde i søvn.

Når din krop er fysisk træt, men dit sind er stadig overaktivt.

Du er måske fanget i bekymringer, stress eller tanker om det, der er sket i løbet af dagen.

Det kan føles næsten umuligt at finde den ro, der skal til for at falde i søvn og sove godt.

Det skyldes ofte, at den stress du er udsat for i løbet af dagen går ind og påvirker dit autonome nervesystem.

Når din krop er i en kamp-eller-flugt-tilstand, producerer den stresshormoner som fx kortisol og adrenalin.

Det er hormoner, der kan være i kroppen op til 12 timer efter, de er blevet udløst.

Det gør det svært at slappe ordentlig af og falde i søvn eller sove dybt.

 

Ingen energi i kroppen

En effektiv strategi er at skabe ro i dit nervesystem, og her kan mine meditationer med forskningsbaserede selvreguleringsteknikker være en kæmpe hjælp.

Du kan lytte til denne guidede meditation herunder, når du ønsker at falde i søvn. 

Meditationen hjælper med at aktivere det parasympatiske nervesystem, der fremmer restitution og energiopbygning.

Denne guidede meditation hjælper dig med at skabe en tilstand af fysiologisk harmoni i kroppen.

Din hjerterytme bliver roligere og mere stabil, og du mindsker samtidig stressresponsen.

Det vil også være godt at integrere en beroligende aftenrutine, hvor du fx lytter til en meditation. 

Det sender et signal til din hjerne om, at det er tid til at hvile og hvor kroppen kan genoplade energi.

Skær ned på skærmtid, gør dit soveværelse mørkt og skab en hyggelig og rolig atmosfære. 

 

Hvilke årsager til træthed genkender du i din egen hverdag?

Hvad er dit bedste tip til at håndtere træthed ?

Del det gerne i kommentarerne 🤍