Basilikum pesto er utroligt lækker til fx hjemmelavet pizza eller til en forret som bruschetta.
Jeg kan ikke rigtig lide den pesto, du kan købe i butikkerne.
Købeudgaven smager slet ikke i nærheden af den friske variant, du får opskriften på her.
Den er virkelig lækker.
SE VIDEOEN HER: Basilikum pesto <<
Hvem opfandt basilikum pesto?
I 1863 opfandt Giovanni Battista Ratto den første opskrift på pesto.
Opskriften kan findes i hans kogebog “La cuciniera genovese”.
Navnet pesto stammer fra det genovesiske “pestâ”, som betyder “at banke” eller “at knuse”, der var den gamle tilberedningsmetode.
Her blev alle ingredienser knust i en morter.
I Italien kan pesto laves på mange forskellige måder, og kommer meget an på den region, du befinder dig i.
LÆS OGSÅ: Foccacia brød <<
Hvem tog basilikum med til Europa?
Basilikum kommer fra Thailand, Indien og Pakistan.
Det var formentlig Alexander den Store i det 4. århundrede f.Kr., som tog basilikum med til det antikke Grækenland.
I 1500-tallet dukkede det op i England, og efterhånden bredte urten sig i hele Europa.
Det var først i 1960’erne at basilikum blev populær i Danmark.
En del af forklaringen er måske, at urten ikke kan vokse vildt i vores kolde klima.
Basilikum vil helst ikke leve i temperaturer under 15 grader, og den vil meget gerne stå i sol og have det dejligt varmt.
Basilikum pesto
Ingredienser
- 50 g pinjekerner
- 1 lille potter basilikum økologisk
- 100 g parmesanost frisk
- 1/2 fed hvidløg
- 1 dl olivenolie ekstra jomfru
- lidt salt
Sådan gør du
- Klip alle stilke af din basilikum og vask dem og put dem i din minihakker.
- Skær parmesanost ud i små stykker og put dem i din minihakker.
- Skær hvidløg ud og put det i din minihakker.
- Put resten af ingredienserne i din minihakker og kør den indtil pestomassen har en cremet og blød konsistens.
- Nu kan du bruge din pesto til lige præcis det, du ønsker.