Bolledej – En bolle opskrift uden smør.
Jeg bruger denne bolle opskrift cirka 1 gang om ugen.
Jeg elsker at overraske mine børn med varme nybagte boller, når de kommer trætte hjem fra en lang skoledag.
De er altid sultne, og denne opskrift på bolledej er super nem, da dejen egentlig bare passer sig selv.
Hvem elsker ikke en varm nybagt bolle med ost, og så er det nemme boller at lave.
Bollerne bliver også så luftige.
SE VIDEOEN HER: Bolle opskrift uden smør <<
Når min mand kommer ind ad døren efter sin arbejdsdag, siger han altid; “Mmm, der dufter dejligt af nybagte boller”.
Der er bare noget hyggeligt over duften af hjemmebagte boller.
PRØV OGSÅ: Nemme pizzasnegle <<
Og så kræver det kun 15 minutter af din tid, når du slår bolledejen sammen – og så tager det dig kun 5 minutter at trille bollerne.
Resten af tiden står bolledejen for sig selv og hæver.
Dagen efter rister jeg en bolle med ost til morgenmad – og så putter jeg figenmarmelade ovenpå (hvis jeg har det i køleskabet).
Mums, hvor smager det himmelsk.
Hvordan skal bolledej se ud?
Dejen skal ikke være for klisteret, men heller ikke for tør.
Du skal kunne prikke med din pegefinger på dejen, hvor der ikke hænger dej fast på din finger, men samtidig skal dejen være glat og smidig og ikke tør.
Bolledej - Nem bolle opskrift
Ingredienser
- 2,5 dl mælk
- 50 g gær
- 1 stk æg
- 50 g sukker
- 1 dl olie Raspolie (smagsneutral olie)
- 1 tsk kardemomme Kan undlades
- 1 tsk salt
- 500 g hvedemel Mærk på dejen om der skal mindre eller mere mel i.
Sådan gør du
- Smuldre gæren i en skål (jeg bruger en røreskål fra min røremaskine) og rør den ud i lunken mælk. Jeg varmer min mælk op i en skål i mikrobølgeovnen (det skal have cirka. 45-60 sekunder). Husk - mælken må kun være lillefingervarm.
- Herefter hælder jeg sukker, salt og kardemomme i skålen.
- Nu slår jeg ægget ud i skålen og hælder til sidst olien i.
- Til sidst hælder jeg lidt af melet i skålen til alle ingredienserne og rør dejen sammen på min røremaskine og ellers kan du ælte dejen med hænderne.
- Dejen skal røres på en røremaskine eller æltes med hænderne i 10 minutter.
- Nu stiller du dejen til hævning i 45 minutter med et rent viskestykke over.
- Når dejen har hævet i 45 minutter, former du dejen til 14-16 små boller. Dejen skal hæve igen, derfor skal du ikke lave bollerne alt for store, faktisk ser de ret små ud, men de kommer til at hæve til dobbelt størrelse.
- Du sætter dine små boller på en bageplade med bagepapir og lægger et rent viskestykke over bollerne.
- Nu skal bollerne hæve i 30 minutter.
- Nu kan du pensle bollerne med æg, men du kan også lade være.
- Bollerne skal bages i en forvarmet almindelig ovn på 200 grader i ca. 11-17 minutter.
Video
Noter
Bolledej til pølsehorn
Ja, du kan helt sikkert bruge almindelig bolledej, som denne opskrift til at lave pølsehorn.
Rul dejen ud, skær dejen i trekanter, og placer pølserne indeni, og rul dem derefter sammen.
Husk at justere bagetiden, da den kan variere afhængigt af størrelsen på dine pølsehorn.
PRØV OGSÅ: Karamel popcorn <<
Hvorfor skal bolledej hæve to gange?
Bolledej hæver ofte over to gange, fordi dejen på den måde for noget mere smag og tekstur.
Første gang bolledejen hæver aktiverer det gæren og danner luftbobler.
Den anden hævning giver dejen yderligere struktur og gør brødet mere let og luftigt.
Det kan derfor godt betale sig, at give dejen den tid den har brug for til at udvikle sig.
Dit resultat bliver så meget mere lækkert 😋
Hvornår er dejen hævet nok?
Kan en bolledej hæve for længe?
Ja, din bolledej kan godt hæve for længe, og det resulterer i, at dejen bliver overudvikling af gluten, som gør, at den får en kedelig tekstur.
Det kan derfor også påvirke smagen negativt.
Det er vigtigt, at du følger bolle opskriften, og de anbefalingerne jeg giver dig i denne opskrift om hævetider, for at du opnår det bedste resultat.
Kan man røre en dej for længe?
Ja, du kan godt røre din dej for længe, især når det handler om mel med højt glutenindhold, som fx hvedemel.
Når du rører dejen for længe, kan det føre til overudvikling af gluten, hvilket ender med et sejt og kompakt slutresultat.
Det er bedst at stoppe med at røre, så snart ingredienserne er kombineret og dejen har en glat og smidig konsistens.
Jeg rører aldrig mine gærdeje i mere end 10 minutter på en røremaskine.
Hvorfor hæver min bolledej ikke?
Der er flere faktorer, der kan påvirke hævningen af din bolledej.
Nogle af dem kan være:
- Inaktiv gær
- Forkert temperatur
- For lidt sukker (det er vigtigt for gærens aktivitet)
- For meget mel
Kan bolledej fryses?
Ja, du kan godt fryse din bolledej.
Efter at dejen har hævet, kan du forme den til boller og fryse dem på en bageplade.
Når de er frosne, kan du putte dem til en lufttæt beholder eller en frysepose.
Når du er klar til at bage bollerne, kan du tø dem op i køleskabet natten over og bage dem, som du normalt gør.