DIY højbed – En komplet guide til et hjemmelavet højbed af paller
Højbed af pallerammer ser virkelig smukt ud i haven, og så er det også en billig løsning til din have.
I denne gør-det-selv-guide viser jeg, hvordan du nemt og billigt kan bygge dit eget højbed ved at genbruge pallerammer.
Udover at være en budgetvenlig løsning, er denne metode også en bæredygtig tilgang til havearbejde, da du giver nyt liv til materialer, der ellers kunne være blevet kasseret.
Et højbed er med til at give din have karakter, men de hjælper dig også med at indramme haven.
Du kan bruge højbede til at lave forskellige rum i haven, men du kan også bruge dem til at tæmme nogle af dine vilde blomster og planter.
Hvordan laver man et billigt højbed?
Højbed af pallerammer er ikke kun en praktisk måde at dyrke dine blomster på, men det giver også en stor tilfredsstillelse, når du laver det selv.
Jeg er ikke særlig håndværksagtig, så det kræver minimalt af værktøj og materialer.
LÆS OGSÅ: 31 nemme grøntsager og krydderurter til din køkkenhave <<
Byg selv et billig højbed af pallerammer
I denne guide vil vi tage dig trin for trin gennem hele byggeprocessen.
Uanset om du er et erfaren havemenneske eller nybegynder, er denne guide let at følge.
I dette DIY højbed projekt laver jeg ikke en bund, fordi mit højbed skal stå i haven, så det er der ikke brug for.
Jeg kan godt lide at mine blomster og planter naturligt kan søge ned i jorden, hvor de har bedre forhold til at optage næring og vand.
Mit arbejde bliver også en smule nemmere, fordi jeg ikke skal tænke på at vande hele tiden.
Træ til højbede
Hvilket træ skal bruges til højbede?
Til dette projekt brugte jeg billige pallerammer til mit højbed, som jeg købte over Den Blå Avis.
Når du vælger pallerammer til højbede, hvor du gerne vil dyrke spiselige afgrøder, skal du vælge sikre varmebehandlede paller, der ikke indeholder skadelige kemikalier.
Jeg har selv valgt ikke at dyrke spiselige frugter eller krydderurter i mine højbede af genbrugte pallerammer, men masser af stauder og små buske.
- EPAL eller EUR-paller er almindelige europæiske standardpaller.
Hvis de er mærket med “HT,” er de sikre at bruge til højbede, da de kun er varmebehandlede.
- Undgå paller, der er ubehandlede eller ikke har nogen mærkninger, da de kan være blevet udsat for skadelige stoffer.
Men du kan også lave højbede af andet træ.
Et godt valg af træ til højbede kan være lærketræ eller genbrugstræ.
Når du bruger genbrugstræ til højbede, skal du sikre dig, at træets kvalitet er god.
Du kan også bruge trykimprægneret træ, som er en billigere løsning.
Men ulempen ved trykimprægneret træ er, at det indeholder kemikalier, så spiselige afgrøder er et no-go.
LÆS OGSÅ: 10 simple råd til at skabe mere glæde i din hverdag <<
DIY højbed – trin-for-trin
I denne guide laver jeg et hjemmelavet højbed af pallerammer med 3 rækker.
Men hvis du vil have et lavere byg selv højbed, kan du også save pallen ud, så du har 2 x 2 rækker.
Du kan se højdeforskellen på billedet herunder.
Det ser faktisk rigtig flot ud, når du har 2 højbede i hver deres højde.
Lad os komme i gang med dette hjemmelavet højbed.
LÆS OGSÅ: 26 nemme måder at slappe af på <<
Værktøj du skal bruge:
- 2 pallerammer (jeg brugte paller med 5 rækker)
- Koben
- Hammer
- Skruemaskine
- Sav
- Udendørsskruer til træ
- Beskyttelsesdug (inderdug)
- Hæftepistol
- Træbeskyttelse (vandbaseret) – jeg brugte sort
- Pensler
Jeg har lavet en tjekliste til dig herunder.
Du kan gemme billedet på din telefon og printe det ud efterfølgende, hvis du skal have tjeklisten med dig.
Hvordan bygger man et højbed af pallerammer?
Det guider jeg dig gennem i denne vejledning.
Jeg har også lavet en video (herunder), hvor du kan se hele byggeprocessen.
TRIN 1
Du skal bruge en palleramme med 5 rækker (du kan også bruge pallerammer med flere rækker)
Derefter saver du, så du har 3 rækker.
Nu har du altså 1 palleramme med 3 rækker.
Bagefter saver du din anden palleramme over, så du igen får 3 rækker.
Nu har du 2 pallerammer med 3 rækker.
Herefter vender du den ene palleramme om.
Og så brækker du de brædder af, der sidder på denne side.
(Du kan også save brættet over på midten, så er den lidt nemmere at slå af, og det går ikke så nemt i stykker)
De her brædder, du brækker af på denne side.
Dem skal du bruge til siderne lidt senere.
TRIN 2
Du tager nu, det ene bræt, du har brækket af og banker sømmene ud af brættet.
Du brækker også de små fødder (små klodser) af brættet.
Du trækker sømmene ud af brættet, og lægger det over i en bunke.
Du gentager denne proces med det andet bræt, og lægger det over i din bunke.
Nu har du 2 brædder i din bunke, og dem skal du bruge senere til siderne på dit byg selv højbed.
Er du i tvivl om noget i din byggeproces, så kan du se min video herunder.
SE HER: DIY: Hvordan du laver et billigt højbed <<
TRIN 3
Du hamrer alle de søm ned, der sidder og stritter ud i luften.
Du gider ikke at tage sømmene ud, fordi du ser dem ikke, når du har højbedet stående i haven.
Find ud af, hvilken ende af pallerammen, du vil have skal være toppen af dit højbed?
Du tager herefter fødderne (små klodser) af pallerammen, som du vil have skal være toppen af højbedet.
De fødder du har tilbage ser du ikke, fordi det bliver den nederste side af dit højbed (det der står på græsset).
Du kan også vælge at fjerne alle fødderne på din palleramme, men det gjorde jeg ikke.
TRIN 4
Nu tager du din anden palleramme med 3 rækker.
Du banker brættet af igen, fordi det skal du bruge til siderne på dit højbed senere.
Du kan save brættet over, så er det lidt nemmere for dig at få slået brættet af.
Den længde brættet har, passer egentlig fint til en side til højbedet.
Så hamrer du igen sømmene ud.
Dem gider du ikke at have på brædderne, fordi det bliver til én af siderne.
Det er det her med at genbruge alt det fra pallerammen, du kan.
Du trækker sømmene ud igen af brædderne.
Og så lægger du brættet over i bunken.
Find ud af, hvilken ende af pallerammen, du vil have skal være toppen af dit højbed?
Du tager herefter fødderne (små klodser) af pallerammen, som du vil have skal være toppen af højbedet.
De fødder du har tilbage ser du ikke, fordi det bliver den nederste side af dit højbed (det der står på græsset).
Du kan også vælge at fjerne alle fødderne på din palleramme, men det gjorde jeg ikke.
Er du i tvivl om noget i din byggeproces, så kan du se min video herunder.
SE HER: DIY: Hvordan du laver et billigt højbed <<
TRIN 5
Nu har du 2 sider med 3 rækker.
Nu skal du til at montere dine brædder på siderne af højbedet, som du har fra din bunke med pallebrædder.
Her markerer du lige, hvor du skal save, så du får den korrekte længde.
Nu saver du brættet over, der hvor du har markeret med din blyant, så det passer til siden af højbedet.
Jeg starter med at montere et bræt forneden, fordi så bliver det nemmere at justere højbedet, hvis det skulle blive en smule skævt.
Men du monterer også brættet, så det kan holde langsiderne for dig.
Nu skruer du brædderne på den anden side af højbedet, og så bevæger du dig nedefra og op.
Så er det egentlig bare med at skrue dine brædder på siderne.
TRIN 6
Nu har du monteret brædderne på begge sider af højbedet, og nu står det faktisk færdigt.
Nu kan du så vælge at male dit højbed.
Det har jeg gjort, og jeg har valgt at male det med sort træbeskyttelse, og det er en vandbaseret træbeskyttelse.
Det kan jeg bedst lide.
Jeg synes, det er nemmest at have med at gøre.
TRIN 7
Du beklæder dit højbed med sort beskyttelsesdug.
Du skal nu klipse beskyttelsesdugen indeni højbedet.
På forsiden af højbedet, har jeg kun valgt at klipse beskyttelsesdug på – op til nummer to bræt.
På bagsiden, der putter jeg beskyttelsesdug helt op, så det dækker.
Og det har egentlig kun noget at gøre med, at så falder jorden ikke så nemt ud.
Hvad putter man i bunden af højbede?
Jeg har placeret mit højbed direkte oven på græsset uden at fjerne græs eller ukrudt.
Der er så mange liter jord i dette højbed, så det dør automatisk.
LÆS OGSÅ: 15 ideer til gode morgenrutiner <<
Nu har du det færdige resultat.
Herunder kan du se, hvordan mit højbed så ud, da jeg var helt færdig med dette haveprojekt.
Lige nu kan du måske se beskyttelsesdugen bagi, men det kommer du ikke til at blive ved med.
Blomsterne gror jo til og bliver rigtig store fylder hele bedet.