Meditation kommer til Vesten
Meditation har eksisteret i mindst 3.000 år.
Men det var først i 1950’erne og 1960’erne, at den østlig meditationstradition kom til Vesten, som et modsvar på den materialistiske tankegang grundet den økonomiske vækst.
Den økonomiske vækst forandrede i høj grad menneskers muligheder og levevilkår.
I slutningen af 1950’erne begyndte de internationale finansmarkeder at fungere igen.
I 1960’erne oplevede Vesteuropa herunder Danmark en økonomisk vækst og stigende inflation, som man aldrig havde oplevet før.
Mange mennesker fik flere penge mellem hænderne. De fik pludselig råd til at købe hus, bil, fjernsyn og charterferier.
Med den voksende velstand i Vesten begyndte stressrelateret sygdomme at dukke op.
Meditation som helbredende værktøj
I dag er meditation mest kendt i Vesten, som et individuelt værktøj til at skabe indre ro og fred, og der findes tusindvis af forskellige meditationsteknikker.
Ordet “meditation” stammer fra det latinske “meditatio”, som betyder “overvejelse”.
Læs også: Meditation mod stress
Men går du lidt længere tilbage i sproghistorien deler ordet grundstamme med “medicin”, som kommer fra det latinske ord “mederi”, som betyder at “helbrede”.
I 1970’erne opdagede Dr. Herbert Benson fra Harvard University, det der kaldes “the relaxation response”.
Hans undersøgelser viste, at meditation kan have en helbredende virkning, der fremmer et bedre helbred.
Når du mediterer regelmæssigt har du ofte et lavere stress-niveau, øget velvære, og du er i stand til at mindske dit blodtryk og din hvilepuls.
Inden for neuro-videnskaben fandt forskerne Antoine Lutz og Richard Davidson ud af, at de mønstre af elektrisk aktivitet i hjernen hos mennesker, der havde mediteret i mange år, skilte sig markant ud fra de øvrige studiedeltagere.
Det betød, at meditation var i stand til at frembringe reelle, målbare ændringer i hjernen.
Hvad gør meditation?
Det er måske ikke så mærkelig, at flere og flere mennesker leder efter indre ro i en travl verden.
Vi bliver konstant bombaderet med digital information fra alle vinkler og i alle formatter, og hvor der også er en forventning til, at vi er på og til rådighed døgnets 24 timer.
Til tider kan livet være en svær størrelse.
Læs også: Hvorfor har jeg problemer med at sove
Det kan både være udfordrende og stressende, og det er ikke alt, vi kan kontrollere.
Det vi kan gøre i stedet er, at ændre den opfattelse, vi har til de ting, der sker i vores liv.
Måske forbinder du meditation med at sidde et stille sted, hvor du forgæves forsøger at stoppe alle dine tanker og følelser for at opnå mere ro indeni.
Men det er faktisk overhovedet ikke det meditation handler om.
I stedet for at forsøge at stoppe dine tanker, øver du dig i at lade dine tanker og følelser passere, som skyerne på himlen.
Uanset hvilken meditationsteknik, du bruger, er hensigten med dem den samme.
Du mediterer for at opleve en større indre ro, øget koncentration, bedre selvbevidsthed og en måde hvorpå du kan påvirke dine tanker og følelser.
Du forsøger derfor ikke at stoppe dine tanker og følelser, men du træner derimod din bevidsthed og din evne til at observere dem uden at være dømmende.
Du vurderer derfor ikke, om det du tænker og føler er godt eller dårligt, men observere kun det der er lige nu og her.
Meditation giver dig en følelse af indre ro, fred og balance, der gavner din følelsesmæssige velvære og dit helbred.
Du kan også bruge meditation til afslapning og til at reducere dit stress-niveau.
Meditation aktiverer nervesystemet
Det Autonome Nervesystem har to separate grene: den sympatiske og den parasympatiske.
Den sympatiske gren fungerer som en gaspedal, der accelerer indre processer.
Den parasympatiske gren virker som en bremsepedal og dæmper indre processer.
Når du mediterer aktiveres den del af dit nervesystem, der kaldes for det parasympatiske nervesystem.
Det er her “bremsepedalen” er, som får dit nervesystem til at falde mere til ro.
Samtidig ændres din hjerterytme, dit blodtryk, din puls og dit åndedræt og får en roligere rytme.
Mængden af kortisol (stresshormonet) falder og din hjerne sender større mængder af det kemiske stof, dopamin (lykkehormonet), som får os til føle glæde og lykke.
Meditation er også virkningsfuldt mod stress, som for eksempel Heart meditationer er, og det kan muligvis være årsagen til, at der er nedsat aktivitet i amygdala.
Det hjælper dig med at være i bedre kontakt med din krop, hvor du kan lytte til dens signaler mere objektivt og ikke lade dig så nemt stresse.
Meditation er ikke perfektion
Hvis du oplever, at stress gør dig anspændt, bekymret, bange, vred, træt eller ængstelig, kan du overveje meditation.
Alle mennesker kan praktisere meditation. Det er simpelt og billigt, og det kræver ikke noget særligt udstyr.
Du kan øve dig i meditation, uanset hvor du er.
Du kan øve dig , når du er ude at gå en tur, kører i tog, venter hos lægen eller når du sidder midt i en vanskelig samtale.
Blot få minutter på meditation, kan hjælpe dig med at genoprette din indre ro og fred.
Meditation handler heller ikke om perfektion.
Du vil opleve, at dine tanker vandrer, eller at du glemmer at følge dit åndedræts naturlige rytme.
Det er helt naturligt og en del af meditationsoplevelsen.
Det vigtigste er, at du mediterer regelmæssigt i din hverdag.
Antallet af minutter er heller ikke så vigtigt. Det kan være 5, 10, 15, 20, 25, 30 eller et andet antal af minutter.
Meditation er en færdighed
Når du lærer at meditere er det en færdighed, ligesom at lære at læse og skrive.
Det er noget, der kræver øvelse med regelmæssige gentagelser.
Da du lærte at læse og skrive, trænede du din læsemuskel.
Hver gang du læste et bogstav, et ord og en bog over tid, begyndte du så småt at se din læsemuskel vokse.
Det er det samme, der sker med din hjerne.
Hver gang du træner din hjerne med meditation, ændrer den sig.
Det eneste det kræver af dig, er at du opretholder en regelmæssig træning. Her kan det være en god idé at bruge guided meditationer, som kan hjælpe og støtte dig undervejs.
Vær fleksibel med meditation
Når du gerne vil lære at meditere, handler det først og fremmest om at komme i gang.
Her kan det være en fordel ikke at starte for ambitiøst, og at være fleksibel med sin træning.
Der er ikke noget værre end at starte med at lægge et stort pres på sig selv, om hvor mange gange og i hvor lang tid, du skal træne.
Ordet SKAL er der ofte allerede modstand på.
Åh nej, nu er det noget, jeg SKAL gøre! Smid det ord i din mentale skraldespand.
Det handler også om, er du overhovedet vant til at træne?
Hvis du aldrig har haft en træningspraksis med noget som helst (løb, svømning, yoga, gåture), vil det være godt at starte stille og roligt fx 1-3 gange om ugen i 5 minutter.
Jeg nævnte også ordet fleksibel.
Det er virkelig et koderod her. Hvorfor?
Fleksibilitet er med til at skabe succes for dig.
Livet er ikke statisk, der sker ændringer i aftaler med børn, familie, venner og arbejdet.
Der dukker pludselig en invitation op eller en ny serie på Netflix, som du bare ikke vil gå glip af LIGE NU.
Planlæg din meditationstræning
Hvis du derfor har lagt din meditationstræning ind i din kalender, som jeg altid anbefaler.
På denne måde hjælper du din hjerne med at huske alt det nye.
Men fordi din træning er planlagt i din kalender, betyder det ikke, at du ikke kan rykke rundt på din meditationstræning og dine aftaler.
Men det betyder heller ikke, at du springer denne træning over.
Det betyder, at du laver din træning 1 time tidligere eller senere, dagen før eller dagen efter.
Fleksibilitet handler også om træningslængden.
Du behøver ikke at meditere i 20, 30 eller 45 minutter for at opnå en effekt over tid.
Hvis du har 5 minutter den pågældende dag, er det bedre end 0 minutter.
Er der en dag, hvor du har 15 eller 20 minutter, kan du investere dem i dig selv.
Leg lidt med din meditationstræning og find frem til antal dage og antal minutter, der passer til dig som person og til den hverdag, du er en del af.
