Hvad sker der ved vintersolhverv?
I Danmark kalder vi det for vintersolhverv, når Solen vender længst væk fra den nordlige halvkugle.
Det er Jordens egen akse, som har en hældning på ca. 23,5°, der gør, at vi har vintersolhverv, sommersolhverv og årstider.
Jordens nordakse hælder altså mest væk fra Solen på dette tidspunkt i december, og derfor får vi mindre dagslys end de gør på den sydlige halvkugle.
Det betyder, at vi i Danmark får korte dage og ikke så meget sol.
Vintersolhverv er mellem den 21. og 22. december og fra denne dag bliver dagene lysere og lysere.
Ordet solhverv kommer fra det oldnordiske “sólhvarf”, som betyder solvending.
Denne video nedenfor forklarer visuelt, hvad der sker i løbet af vintersolhverv.
Hvad betyder vintersolhverv?
Solhverv sker to gange om året.
Vi har sommersolhverv og vintersolhverv.
Vi har derfor også den varmeste årstid og den koldeste årstid, som pudsigt nok er, når den nordlige halvkugle er tættest på solen.
Det har altså ikke noget at gøre med afstanden mellem Solen og Jorden.
I slutningen af juni måned har vi sommersolhverv på den nordlige halvkugle, hvor de på den sydlige halvkugle derimod har sommersolhverv.
Den er Jordens omdrejningsakse og dens hældning, der skaber vores årstider.
Jordaksens hældning er konstant og varierer derfor ikke, når den bevæger sig rundt i sin bane om Solen.
Hvor lang er dagen ved vintersolhverv?
Når det er er vintersolhverv omkring d. 21 eller 22. december, er det også årets korteste dag, men hvor vi har årets længste nat.
Ved vintersolhverv står Solen ved middagstid kun 11° over horisonten.
Her i Danmark som er beliggende på den nordlige halvkugle, får vi korte dage på under 7 timer på grund af den lave solhøjde.
Ved sommersolhverv som er omkring d. 21. juni, står Solen højest på himlen.
Ved middagstid i Danmark vil Solen være ca. 57° over horisonten, og vi får længere dage på over 17 timer.
Vintersolhverv – Guidet Meditation
Denne 5 minutters guidet meditation er designet til at hjælpe dig med at opleve en følelse af indre ro, harmoni og velvære.
Du tager på en visualiseringsrejse i et magisk og smukt vinterlandskab, hvor du fornyr og genoplader din energi.
Læs også: Meditation mod stress
Det hjælper din krop, dit sind og dit hjerte med at træde ind i en følelse af balance og velvære til dette års vintersolhverv.
Årstidens begyndelse
Årstidernes naturlige rytme har haft enorm betydning for bondesamfundet, fordi skiftet fra lys til mørke, og fra varme til kulde samtidig med at dagens længde også havde stor indflydelse på bøndernes dyrehold og deres afgrøder.
I Norden har vi stor forskel på dagens længde i løbet af året.
I bronzealderen var det selve Solen, de dyrkede som en Gud, men i løbet af jernalderen og i vikingetiden, som er i slutningen af jernalderen.
Her begyndte de nordiske guder at blive mere centrale.
Denne video herunder forklarer vintersolhverv, men også hvorfor vi har årstider.
Hvordan fejrer man vintersolhverv?
Mange af de helligdage vi kender i dag, kommer fra den tid, hvor danskerne blev kristne.
Det var for ca. 1000-1200 år siden.
Før danskerne blev kristne havde vi højtider og festdage.
Mange af dem var bestemt af Solens vandring og naturens rytme.
Vintersolhverv er en oldnordisk tradition, hor lyset spillede en væsentlig rolle.
Lyset er symbolet på håb og glæde i modsætning til det mørke og onde.
I de islandske sagaer berettes der om en stor lysfest for at holde mørket på afstand, hvor mørkets onde ånder kunne udfolde sig.
Vintersolhvervsfest
Jul var oprindeligt en hedensk lysfest, der markerede årets korteste dag.
Ordet jul stammer fra vikingernes sprog “drikke jól” som er forbundet med vintersolhverv.
Ordet “Jól” betyder vende eller dreje.
Her fejrede de, at dagene stille og roligt blev både længere og lysere.
Det blev fejret ved at slagte en gris eller et får, og der blev også bagt solhjul og bryggede øl (mjød).
De efterfølgende dage blev der spist, drukket og festet.
Man kunne også dyste med hinanden i forskellige konkurrencer og lege.
Der kunne også indgås aftaler og byttehandler.
Traditioner ved vintersolhverv
Nogle af vikingernes traditioner, som blev fejret ved Jól, kan vi stadig se den dag i dag.
Nogle af os pynter vores hjem med julebukke af halm.
Det gjorde de også i vikingtiden for at ære guden Thor og hans to geder Tandgrisner og Tandgnjost, som er dem, der trækker Thors vogn over himlen.
Vikingerne fejrede også guden Frej og hans gris Særimner og hans søster, Freja.
De var guderne for frugtbarhed, som betød særligt meget for deres dyrehold og dyrkningen af afgrøder.
Her dukker endnu en tradition op, som er juleskinken som måske efterhånden er blevet erstattet af flæskesteg og marcipangrise i dag.
Jól var også forbundet til Odin, der blev kaldt Jól fader.
Odin red over himlen på sin ottebenene hest, Slejpner for at besøge folk i deres hjem.
Denne fortælling minder i høj grad om julemanden, som vi kender til i dag.
