Skab en nem meditationspraksis, der passer ind i din hverdag


Det kan for mange være ret udfordrende at komme i gang med en regelmæssig meditationspraksis. 

Måske tænker du, at det må virkelig tage lang tid at meditere. 

Men sådan behøver det nu ikke at være. 

I dag får du 5 enkle tips, der hjælper dig med at etablere og opretholde en meditationsrutine.

Når du følger disse tips, kan du gradvist skabe en nem meditationspraksis, der passer ind i din daglige rutine. 


Meditationspraksis – Hvordan kommer jeg i gang?

Jeg kom selv i gang med at lytte til guidede meditationer, da mit nervesystem var lammet af stress.

Jeg havde prøvet mange af de gængse stressråd af, men det hjalp ikke rigtig. 

Nu skal det også siges, at jeg på det tidspunkt havde haft stress i over 5 år uden at gøre noget ved det. 

Da jeg blev nødt til at sygemelde mig på grund af min stress, begyndte jeg stille og roligt at mærke, hvor skidt jeg egentlig havde det. 

LÆS OGSÅ: Hvad er meditation <<

Jeg begyndte derfor at praktisere forskningsbaserede selvreguleringsteknikker. 

De begyndte stille og roligt at hele mit nervesystem. 

Senere hen blev jeg også certificeret coach og træner fra et amerikansk forskningsinstitut, der specialiserer sig i disse forskningsbaserede selvreguleringsteknikker.

Jeg blev fuldstændig hooked på dem, da jeg begyndte at mærke effekten af min meditationspraksis. 

Jeg er blevet så vild med guidede meditationer, at jeg i dag laver mine egne guidede meditationer med forskningsbaserede selvreguleringsteknikker.

Se én af dem lige her 👇


Lær at meditere

Når du investerer få minutter om dagen på at lære at meditere, kan du opleve en øget følelse af fokus, bedre søvnkvalitet og mindske din stress.

Meditation hjælper dig til at lære at leve i nuet og slippe de tanker, der ellers kan fylde for meget.

En guidede meditation kan også føre til en dybere forståelse af dig selv og en øget evne til at håndtere udfordringer, du møder.

Uanset om du er nybegynder eller har erfaring, er der utallige måder at dyrke meditation på.

Det vigtigste er, at du finder den stil, der passer bedst til dig. 

LÆS OGSÅ: Guidede meditation <<


Find den rigtige meditation til dig

Der findes mange forskellige former for meditation.

Det kan derfor være svært at finde ud af, hvilken type af meditation der passer bedst til dig.

Herunder får du et overblik over nogle af de mest populære meditationsformer og deres fordele, så du kan finde den rette meditation til dig.

Disse meditationsformer er enkle, hvilket gør dem ideelle for begyndere. 

meditation begynder

Mit tip til dig er, at det vil være godt at prøve dig lidt frem.

Pludselig er der en meditationsform eller en meditationstekst, der rammer dig lige i hjertet. 

Dine præferencer, udfordringer og behov ændrer sig også over tid, og derfor kan forskellige meditationsformer tale til dig i forskellige perioder i dit liv. 

LÆS OGSÅ: Meditation mod stress <<


Skab en rolig og afslappet meditationspraksis

Når du mediterer, er det vigtigt at have et sted, der er fredeligt og afslappende.

Et sted, hvor du kan lide at slappe af, og som giver dig god energi. 

Et godt meditationssted derhjemme kan være et hjørne i sofaen, et hjørne i soveværelset eller udenfor i din have, på din altan eller på en bænk i en park, du bor tæt på. 

Jeg har ikke et fast sted, hvor jeg lytter til en guidet meditation. 

Men oftest er det i min store flad-ud sofa, hvor jeg lytter til en morgenmeditation. 

Jeg elsker også at lytte til en guidet meditation udenfor i min have eller på min terrasse alt efter vejret eller årstiden. 

Om aftenen lytter jeg til en meditation inde i mit soveværelse, som er en del af min aftenrutine.

Det vigtigste er, at det er et sted, der føles behageligt, afstressende for dig og hvor du kan være uforstyrret i 5-10 minutter.

Dine omgivelser spiller en stor rolle.

Sørg derfor også for at have nogle hyggeelementer som fx en blød pude, levende lys, LED-lys eller måske et par grønne planter.

Undgå at have en masse rod eller ting omkring dig, der kan forstyrre din koncentration, som at have tv’et eller computeren kørende i baggrunden.

Skab et miljø, der indbyder til ro, eftertænksomhed og nærvær.


Start med 5-10 minutter

Det kan måske føles som lidt af en udfordring at begynde sin egen meditationspraksis.

Det er altid nemmere at begynde stille og roligt. 

Jeg mediterer typisk kun 5-15 minutter. 

Det gør, at jeg netop ikke bliver overvældet eller føler at jeg ikke har tid til min meditationspraksis. 

Selvom jeg gerne vil indrømme, at jeg nogle gange føler, at jeg ikke har 5 minutter. 

Men det passer jo ikke, og alligevel kan denne følelse dukke op fra tid til anden. 

Når du så begynder at opleve positive virkninger fra din meditation, er det med til at holde dig til ilden. 

Men vi alle sammen kommer til at opleve, at vi måske mister lidt af motivationen i perioder.

Her er ambitionen med 5 minutter virkelig guld værd, fordi det virker meget mere overkommeligt end hvis det var 30-60 minutter. 

Korte meditationer på 5-10 minutter er derfor et rigtig godt sted at starte med din meditationspraksis. 

Du kan med tiden vælge at øge varigheden af din meditation, i takt med at det bliver en naturlig del af din hverdag.

Men min anbefaling er, at når du mediterer skal det være drevet af lyst og ikke tvang. 

Så lad være med at have for store ambitioner i starten. 

SE OGSÅ: Gratis meditationsprogram <<

Det kan være, at du har haft et mentalt billede af, at du skal sidde i timevis med korslagte ben for at meditere. 

Men sådan er min meditationspraksis slet ikke. 

Min meditationspraksis er tilpasset min dagligdag og min personlighed, og det vil jeg også anbefale dig at gøre.

Chancen for at meditation bliver en fast bestanddel af din hverdag bliver på den måde større, fordi den passer til dit temperament.  


Vær tålmodig og giv det tid

Når du begynder at meditere, er det vigtigt, at du er tålmodig.

Men måske vigtigst af alt at du giver det tid.

Meditation er ikke noget, du bare lige gør én gang, og så er det klaret.

Det er en daglig eller ugentlig praksis, der kræver vedholdenhed og tålmodighed.

Selvom du ikke mærker forandringer med det samme, så sker der altså noget fysiologisk, hver eneste gang du sætter dig ned og mediterer.

Hver gang du vender din opmærksomhed indad og giver slip på tankerne, træner du din evne til at være nærværende.

SE OGSÅ: Følelser ændrer hjerterytmen <<

Og det er en færdighed, der bliver stærkere og stærkere, jo mere du praktiserer meditation. 

Så vær tålmodig og bliv ved med at opbygge din meditationsrutine.

Du skal ikke blive frustreret, hvis du nogle dage har det svært med at finde roen.

Det er en normal del af processen.

Bare fortsæt, og du vil med tiden mærke, hvor berigende en daglig meditationspraksis kan være for både dit sind og din krop. 


Har du nu fået lidt mere mod på at lave din egen meditationspraksis?

Hvad tænker du umiddelbart, når du hører ordet meditation?