Opskrift med græskar – Nem bolledej med hokkaido.

Disse græskarboller er den perfekte bolle opskrift til dig, der ønsker at bage luftige og smagfulde boller med et twist af efterår.

Hokkaido græskar giver dine græskarboller en smuk gylden farve, samtidig med at det tilfører en let sødme og en blødere tekstur.

Denne opskrift med græskar bliver til lækre, gyldne græskarboller, der kan spises som tilbehør til suppe, til madpakken eller som en hyggelig eftermiddagssnack med smør og ost.

Længere nede får du også andre lækre græskar ideer til en lille efterårssnack. 

SE OPSKRIFTEN: Nem bolledej med hokkaido <<

opskrift hokkaido

 

Hokkaido græskar

Hokkaido græskar kommer fra den japanske ø Hokkaido.

Den har en rund, let fladtrykt form og en karakteristisk dyb orange farve, som gør den nem at genkende.

Hokkaido græskar vejer typisk mellem 1-3 kg og har en tynd skal, der bliver meget mør, når den tilberedes.

Det betyder, at man kan spise skallen, hvilket gør den nemmere at tilberede end mange andre græskartyper.

Smagen af hokkaido er sødlig og den er rigtig god til en opskrift med græskar som fx græskarsuppe, græskarbrød og græskarpuré.

Hokkaido indeholder mange vitaminer og mineraler især A-vitamin og C-vitamin.

Det har også et lavt kalorieindhold, som gør det til en sund ingrediens i mange græskar opskrifter.

PRØV OGSÅ: Bolledej – nem bolle opskrift <<

Hokkaido græskar

 

Kan man spise skallen på hokkaido?

Ja, du kan godt spise skallen på et hokkaido græskar.

Skallen er tynd, så når du tilbereder den, bliver den dejlig mør.

På den måde sparer det dig tid på at skulle skrælle græskaret.

Du skal lige vaske det grundigt, før du tilbereder det, og brug et økologisk græskar. 

græskarboller

græskar ideer

græskar opskrift

opskrift hokkaido

opskrift med græskar

 

opskrift med græskar

Opskrift med græskar - Nem bolledej med hokkaido

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time 50 minutter
Samlet tid 2 timer 5 minutter
Ret Bagværk, Snack
Antal 12 boller

Ingredienser
  

Græskarpuré

  • 400 g økologisk hokkaido græskar i tern
  • vand

Bolledejen

  • 25 g gær
  • 2,5 dl mælk
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 1 tsk kardemomme kan undlades
  • 1 tsk salt
  • 1 dl neutral olie fx raspolie
  • græskarpuré Den du lige har lavet
  • 650 g hvedemel
  • 1 pose pekannødder Til at sætte i midten af dine græskarboller

Sådan gør du
 

Hokkaidopuré

  • Skær dit græskar i tern.
  • Kog græskarternene i en lille gryde, hvor de dækkes af vand og koger ca. 15 minutter.
  • Når græskarternene har kogt færdigt, hælder du vandet fra og blender det med en stavblender til det er en blød og cremet puré. Sæt den til afkøling i køleskabet eller fryseren, imens du påbegynder dejen.

Bolledejen

  • Lun mælken, så den er lillefinger varm. Rør gæren ud i den lune mælk.
  • Put æg, sukker, kardemomme, salt, olie og den afkølede græskarpuré ned i skålen.
  • Put lidt af melet ned i skålen til de andre ingredienser lidt efter lidt.
  • Ælt dejen på en røremaskine, håndmixer eller i hånden i 10 minutter.
  • Dejen må stadig gerne være lidt klistret.
  • Stil skålen med dejen til hævning med et rent viskestykke over i 1 time.
  • Lav en bageplade klar med bagepapir til dine græskarboller.
  • Tag lidt olie på hænderne eller ud på dit køkkenbord, og form 12-16 boller. Ps. hvis dejen stadig er for klisteret, så drys en lille smule mel på køkkenbordet og ælt dejen.
  • Sæt nu bollerne på bagepladen.
  • Lad bollerne hæve på bagepladen med et viskestykke over i 30 minutter.

Lav bollerne til små søde græskar

  • Tænd din ovn, sæt den på varmluft på 175 grader.
  • Klip 6 gange rundt i siden af bollerne, så det kommer til at ligne et græskar.
  • Put til sidst en pekannød i midten af bollen.
  • Pensel forsigtigt alle bollerne med et sammenpisket æg.
  • Sæt græskarbollerne ind i den varme ovn, hvor de bages i ca. 15-20 minutter.

Hvornår er det sæson for hokkaido?

I Danmark starter sæsonen i august og varer frem til december.

I denne periode er græskaret nemt at finde på markeder, i supermarkeder og hos lokale gårde.

Græskarret kan holde sig i ca. 7-8 måneder, hvis du opbevarer det køligt og tørt. 

PRØV OGSÅ: Koldhævede chokoladeboller <<

 

Kan man spise halloween græskar?

Ja, du kan godt spise Halloween græskar, men de er ikke de mest velsmagende til græskarboller.

Halloween græskar er typisk store, udhulede græskar, som primært dyrkes til dekoration og udskæring, da de har en tyndere skal og et større hulrum med færre kerner.

Græskarets smag er ofte meget mild og vandet sammenlignet med græskartyper som fx Hokkaido, Butternut eller Muskat-græskar, som er sødere og langt bedre til opskrifter med græskar. 

kan man spise halloween græskar

 

Pluk selv græskar på Sjælland

“Pluk selv” græskar er en sjov og hyggelig aktivitet, som er blevet meget populær i efterårsperioden.

Mange gårde og plantager rundt omkring i landet åbner op for besøg, hvor familier kan tage ud og vælge deres egne græskar direkte fra marken.

Det er en skøn måde at tilbringe tid sammen på og samtidig få frisk luft og opleve naturen i de smukke efterårsfarver.

Når du besøger en “pluk selv” græskarmark, er der ofte et bredt udvalg af græskar i forskellige former, farver og størrelser.

Her kan du finde de store, orange Halloween græskar, der er perfekte til udskæring og dekoration.

Men der er også græskar som fx Hokkaido, Butternut og Muskat, som er gode til rigtig mange opskrifter med græskar.

Der er flere steder på Sjælland, hvor du kan plukke dine egne græskar sammen med familien.

 

Nogle af de mest populære pluk selv græskar på Sjælland:

 

Græskar ideer

Her får du  20 sjove og lækre græskar ideer, så hele familien kan have det sjovt sammen uanset alder.

Der er en blanding af forskellige opskrifter med græskar, så du er sikret masser af græskar ideer og græskar inspiration. 

Det er altså ikke kun græskarboller, du kan lave med græskar. 

 

Opskrift med græskar

Græskar pizza: Lav pizzaer med en græskarbaseret tomatsauce, ost og pepperoni eller skinke. Lad børnene vælge deres egne toppings.

Græskar fritter: Skær græskar i stænger, vend dem i olie og krydderier, og bag dem som fritter.

Græskar tacos: Brug ristede græskartern som fyld i tacos med tomatsalsa, guacamole og sorte bønner.

Macaroni and cheese med græskar: Put lidt græskarpuré i din mac and cheese, så får du en ekstra cremet konsistens.

 

Opskrift med hokkaido

Græskar cookies: Bag cookies med græskarpuré og krydderier som kanel og ingefær og pynt dem med orange, sort eller rød glasur.

Græskar smoothies: Lav en cremet smoothie med græskarpuré, banan, kanel og en lille smule skyr eller mælk/vand.

Græskar is: Lav hjemmelavet græskar is med fløde, græskarpuré og de krydderier du elsker.

Græskar pandekager: Lav søde og luftige græskarpandekager til morgenmad og server med ahornsirup og friske blåbær.

Græskar cupcakes: Lav cupcakes med græskarpuré og top dem med en lækker flødeostfrosting med lidt citron. Lad børnene pynte dem med krymmel, halloween kagepynt og/eller spiseligt guld- eller sølvstøv.

 

Snacks med græskar

Ristede græskarkerner: Rist græskarkernerne fra et udhulede græskar med forskellige krydderier fx paprika eller kanel.

Græskardip: Lav en græskar hummus ved at blande græskarpuré, tahin (sesam pasta), citron og lidt hvidløg. Du kan serverer dippen med forskellige grøntsagsstænger.

Græskar popcorn: Lav karamelpopcorn med græskar-krydderier fx kanel, paprika eller muskatnød for en sød og krydret snack.

Mini muffins med græskar: Brug små muffinsforme til at lave små græskar muffins med butterdej og græskarfyld. 

PRØV OGSÅ: Karamel popcorn <<

 

Danmarks største græskar

Danmarks største græskar i 2023 vejede imponerende 784,8 kg og blev dyrket af Jens Peder Skønager fra Ribe.

Men den danske og nordiske rekord fra  2020 er stadig ikke blevet overgået.

Her havde Jens Peder Skønager også et græskar med i konkurrencen på hele 970,4 kg​.

Når Tivoli fejrer Halloween fra oktober til start november er det en tradition, at vindergræskaret bliver udstillet sammen med andre enorme græskar. 

Så her kan du tage ind og se mange af de allerstørste græskar, der bliver dyrket i Danmark.