Rødbedejuice.
Denne rødbedejuice opskrift smager virkelig godt.
SE VIDEOEN HER: Rødbedejuice med æble, appelsin og ingefær <<
Jeg har faktisk haft en juicer i mange år, og jeg har kun brugt den én enkel gang.
Men nu fik jeg lyst til at kaste mig ud i juiceverdenen igen.
Jeg var først lidt skeptisk over for en juice med rødbede.
Kan en juice med rødbede smage godt?
For meget rødbede kan hurtigt få smagen af jord.
Men denne rødbedejuice er så lækker og det lille twist med lime er prikken over i’et.
Den er let og forfriskende i sin smag.
Rødbedejuicen får også sin utrolig flotte intense røde farve fra rødbeden.
PRØV OGSÅ: Hjemmelavet chokolade milkshake <<
Rødbedejuice med æble, appelsin og ingefær
Ingredienser
- 1 rødbede
- 3 æbler
- 1 appelsin
- 2 gulerødder
- 1 lille stykke ingefær
- 1/2 lime med skræl (øko)
- isterninger
Sådan gør du
- Kør alle ingredienserne gennem en juicer, og tilpas smagen ved at tilføje mere ingefær eller limesaft efter din smag.
Video
Noter
- Opskriften er til et stort glas juice eller 2 mindre glas.
- Juster selv smagen med ingefær og lime.
- Du kan også putte lidt vand eller danskvand i juicen, hvis du vil have den lettere.
Er det sundt at drikke rødbedejuice?
Denne rødbedejuice opskrift kan være en rigtig god ide at lave, fordi juicen er fyldt med næringsstoffer som fx vitaminer, mineraler og antioxidanter.
Rødbeder er rig på antioxidanter.
Rødbeder indeholder en naturlig antioxidant, der hedder betanin.
Betanin hjælper med at bekæmpe frie radikaler i kroppen og dermed reducere risikoen for kroniske sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme.
Derudover kan rødbedejuice også bidrage til at forbedre blodtrykket, fordi det har et højt indhold af nitrat, som kan omdannes til nitrit og derefter til nitrogenoxid i kroppen.
PRØV OGSÅ: Jordbær milkshake med is <<
Det hjælper med at udvide blodkarrene og gør blodgennemstrømningen bedre.
Rødbeder er også en god kilde til vitaminer og mineraler, herunder vitamin C, folat, kalium og jern.
Alle disse næringsstoffer er vigtige for en sund krop, og de bidrager til alt fra immunforsvaret til energiproduktion og optimal muskelfunktion.
Hvilken juice er din favorit?
Hvis du har en god juice opskrift så skriv den i kommentarerne?