Tomatsauce til pizza smager virkelig godt, når du selv laver den.
Opskriften på denne hjemmelavet tomatsauce er ultra hurtig og super nem.
Du kan bruge denne tomatsauce til mange forskellige ting fx pizza, pizzasnegle, foccacia brød eller til pasta.
Tomatsaucen kan holde sig ca. 1 uge, men jeg ville nu max have den stående 3 dage i køleskabet.
Den kan også fint fryses ned.
LÆS OGSÅ: Nemme pizzasnegle <<
Er det sundt at spise tomater?
Du kan spise tomater i forskellige afskygninger som fx juice, puré, ketchup og koncentrat.
Lycopen som er det røde farvestof i tomaten er en kraftig antioxidant.
Antioxidanter er molekyler fra de næringsstoffer, du får gennem den mad, du spiser.
Antioxidanter beskytter din krops celler ved at neutralisere den skadelige effekt fra de frie radikaler.
Frie radikaler er molekyler, der er kemisk ustabile, og de stjæler elektroner fra andre næringsstoffer for at blive stabile.
På den måde kan de frie radikaler påbegynde skadelige virkninger, der udvikler sygdomme som fx kræft, hjertekar-sygdomme og diabetes.
Tomater indeholder også vitaminerne A, K, C og folat, som alle styrker dit immunforsvar, dine øjne, dine røde blodceller og din hud.
Undersøgelser viser, at farvestoffet lycopen, er det, der gør tomaten særlig sund.
- Lycopen påvirker blodtryk og kolesterol positivt.
- Lycopen mindsker prostatakræft.
- Enkelte undersøgelser viser, at lycopen kan være med til at forebygge demens.
LÆS OGSÅ: Foccacia brød <<
Er tomater på dåse ligeså sunde?
Der er mange grøntsager, der mister en del vitaminer, når de bliver varmet op.
Det samme gør sig gældende med tomater på dåse.
Det er især C-vitaminerne, der går til grunde.
Skrællen er også pillet af, og her mister du også vitaminer.
Den sundeste måde at spise tomater på, er derfor som rå.
Jo mere moden og rød tomaten er, desto flere lycopen farvestoffer, indtager du.
Når tomaterne varmebehandles inden producenten putter dem på dåse, brister tomaternes celler.
Lycopen er på den måde nemmere for din krop at optage, og det samme gør sig gældende med tomatpuré.
Du kan derfor roligt spise løs af tomater.
LÆS OGSÅ: Chokolade bar <<
Tomatsauce til pizza
Ingredienser
- 1 ds hakkede tomater
- 1/4 dl olivenolie
- 2-4 spsk sukrin gold Du kan også bruge almindeligt sukker.
- 1 spsk hvidvinseddike
- 1 spsk tørret oregano
- salt
- peber
Sådan gør du
- Put alle ingredienserne ned i en lille gryde og skru op for varmen.
- Sauce står nu og koger ind, men du skal røre i den undervejs og skrue ned for varmen i takt med at tomatsaucen bliver kogt mere og mere ind.
- Tomatsauce er kogt tilpas ind, når alt væsken er fordampet, og du har en blød og cremet sauce tilbage.